Som en livsforsikring har jeg gemt afslørende dokumentation i en bankboks, som åbnes, hvis der skulle ske mig noget.
Jeg er uddannet cand.oecon. og arbejdede i mange år som økonom og leder i erhvervslivet. Hvad ingen vidste var, at jeg havde en hemmelig drøm om at blive skønlitterær forfatter, og derfor skrev jeg, når jeg var på barselsorlov. Da jeg ventede familiens femte barn, sagde min mand for sjov: at nu måtte jeg finde andre måder at få skrivetid på! Under denne barsel blev jeg kontaktet af en såkaldt ”whistleblower”, der trængte til at lette sit hjerte på grund af sin viden om storstilet hvidvask i en international tysk koncern.
Men hvad stiller man op med en så farlig viden? Læs mere »
Søskende misundelse trækker et blodspor gennem livets lange historie…sådan skriver Johannes Møllehave i kronikken i Politikens i dag.
Det er også hele udgangspunktet for min roman “Den gule plet“, hvor misundelse, den anden dødssynd, udleves i værste grad gennem misundelse mellem søskende.
Læsere kan følge tre spor: Astrid, der er den efterladte tvilling til en bror, der har skudt sig selv efter han har begået en skolemassakre. Hun overhører en samtale mellem faren og moren: Mor sidder sammen med far nedenunder på hans kontor. De sidder og bladrer i de gamle album med billeder i . Alle andre er gået.
“Det var det forkerte barn, der døde,” siger mor
Far smækker albummet i med et knald.
“Du aner ingenting.”
“Gør du?”
“Hvornår skal du hjem?”
“Jeg siger bare det, du tænker,” hvæser hun Læs mere »
Hjemvendt fra Skagen, hvor jeg holdt foredrag om Den gule plet, der har en afgørende scene ude i vandet, hvor vandene mødes.
Lige nu skriver jeg på min næste roman Det brænder stadig, der også har flere scener i Skagen og kom derfor hjem med en stak billeder fra Brøndums Hotel. Jeg lå hele natten og lyttede i hjørneværelset på Brønduml for at undersøge om man kan høre det, der tales om nedenunder i den gule stue, hvor jeg har en skøn scene.
Debatindlæg bragt i Politiken 8.november 2011
I halvfemserne råbte en fagforeningsboss i Sverige i vrede fisseflokken efter svenske rødstrømper. Det blev startskuddet til en ophedet kønsdebat i Sverige. I 10′ernes Danmark råber kvinderne ord som meningsfisse, klynkefisse og underbuksemenneske efter hinanden. Røde og blå fisser skælder ud på hinanden i troen på, at de har retten til at definere, hvad “rigtig” ligestilling er.
Fissekastningen flytter intet i ligestillingen i hverdagen. Debatten er reelt en del af et selvpromoveringsudslip ud fra devisen: se mig, se mine støvler, se mit hår, se min karriere, se mig sige fisse, se mig … . Debatten bidrager i bedste fald til ordbogens variationer over ordet fisse. Læs mere »
I denne uge holder jeg foredrag i Skagen kulturhus Kappelborg
onsdag den 9. november kl. 19.30
Sidst på ugen er jeg på Bogforum i København
fredag den 11. november kl. 15.40 Under Uret
Begge steder fortæller jeg om min nye roman Den gule plet.
Kan du ikke kommer kan du se mig fortælle om Den gule plet på youtube.
Da vi i 1998 introducerede begrebet FamilieStrategi®, skabte det stor opmærksomhed – både på den fede og den ufede måde. I dag kan vi med glæde – og et glimt i øjet – konstatere, at mange har taget vores idéer og principper til sig; selv dem, der oprindeligt var arge modstandere. Muligvis fordi de – ligesom os – har gjort sig den erfaring, at det gode familieliv og livsbalance er noget, man skaber.
Her får du – ganske gratis – en oversigt over de skemaer med tilhørende vejledninger, der kan hjælpe dig og din familie til at lave en familiestrategi.
Hør Bo fortælle om familiestrategi i P1
Elnas web-stand-up
A har sure bryster sagde jeg til Marius.
Han kikkede op fra müeslien og mumlede nå, nå, jeg troede det hed sure løg og så gik han på arbejde uden at kysse farvel. Efterlod mig med fire timer til at spekulere over mine sure bryster. Klokken 10 gik jeg i Matas og spurgte Røde Grethe om hun havde noget til sure bryster. Hun spejdede rundt i forretningen for at være helt sikker på at ingen hørte mit spørgsmål. Der var kun mig og så remsede hun op at de havde deodoranter til sure tæer og til under armene og at der fandtes intimsæbe til det forneden men i hendes 32 år havde hun ALDRIG hørt om produkter til sure bryster. ALDRIG gentog hun og himlede med øjnene så glimmeret på øjenlågene begyndte at drysse.
Hjemme igen sad jeg og skvulpede rundt med en broccolismoothie. Flåede min push-up bh af og smed den over i køkkenvasken. Det var den der var skyld i de sure bryster. Ude i gangen spejlede jeg mig og kom i tanke om Anne Marie Helgers blyantsprøve. Jeg ku’ holde hele to blyanter under mine. Ergo måtte jeg vælge mellem at have hængebryster eller sure bryster. Hvordan sku’ vi holde min 50 års fødselsdag hvis jeg gik rundt med sure bryster? Der var ikke andet for end at aflyse. Læs mere »
Anmeldelse
Denne digtsamling bør nydes langsomt i modsætning til alt det, der hver dag flimrer forbi vores øjne og som klikker verden ind til os, der sidder der bag skærmen. Den vil ind og røre ved os, stille spørgsmål om vi stadig er menneske eller holdt op med at eksisterer, når skærmen slukkes?
Den føjer sig til traditionen af system-digte som Inger Christensen dyrkede og som f.eks. Rasmus Nikolajsen folder ud i sin digtsamling Socialdemokratisk digt.
Brian P. Ørnbøl kredser om tallet syv og på venstre side i digtsamlingen har han grafisk anslået med “dots” (som vi ustandselig bruger når vi er på nettet), hvilken placering digtet har. I gennem fire afsnit; Elektrisk, Prædikerene , Cold Reading og Saligia indkredser han menneskelivet som vi gerne vil have det skal være, og som det i virkeligheder er, for ved vi hvad virkeligheden er? Læs mere »
På tirsdag holder jeg foredrag på FOF’s Kulturhøjskole i min nye hjemby Herning.
Her vil jeg fortælle om min “omvej” til at blive forfatter og første roman i Mona Lisa- serien om de syv dødssynder.
Herning spiller nemlig et afgørende rolle i romanen “Set fra himlen”
Foredraget foregår i Kulturellen, Nørregade 7, kl. 10-12.
Anmeldelse
Jeg har med læsningen af debatbogen “Litteraturstøtte i praksis” fået aflyst min dårlige samvittighed. Som leder af den tre-årige forfatterskolen i Holstebro har jeg skrevet i undervisningsplanen, at eleverne skal kende til litteraturens vilkår i Danmark. Jeg har flere gange udskudt at finde ud af hvem af de danske forfattere, der skulle på som gæstelærer, specielt efter sommerens hysteriske misundelses debat. Så begyndte jeg at lede efter litteratur om emnet. Det var tyndt. Men her i efterårsferien fik jeg aflyst min dårlige samvittighed da Jo Hermann udgav sin debatbog om litteraturens vilkår med titlen: “Litteraturstøtte i praksis.”
Bogen må blive pligt/lyst -læsning for enhver, der er eller ønsker at være forfatter og for alle dem, der støtter forfattere i deres daglige arbejde. Læs mere »
Som en livsforsikring har jeg gemt afslørende dokumentation i en bankboks, som åbnes, hvis der skulle ske mig noget.
