»Når jeg skriver, må det ske, fra jeg vågner. Jeg går direkte herind og skriver. Hvis der sker noget, som nu f.eks. det her interview, så kan jeg ikke skrive. Så må jeg sove igen. Jeg bruger søvnen som et slags totalt afbræk. Bagefter kan jeg begynde på noget helt nyt. Hvis jeg har et problem, jeg ikke kan komme videre med, når jeg slutter skrivedagen, så løser det sig altid, når jeg begynder at skrive igen efter at have sovet,« siger Karl Ove Knausgård.
Daggry driver dug
hen over haven
danner solstråle dis
i dugdråbe dans
Tarmenes tråde trommer
vækker den grønne mand,
der gør knuder og kaster mig
ud i angstens tanke tåger
Forsøger at tænke tomme tanker
og trække tryllestøv
hen over huden,
der krymper sig og krøller.
En kat dumper ned i dynen
forfulgt af hunden
de driver gæk med hinanden
Ich will nicht, brøler jeg.
Men jeg vil, hvisker manden
driller med en finger
og vækker navlens dovne drifter,
der driver dagen frem i dugdråbe dans
Oplev mig fortælle om, hvorfor et skoleskyderi finder sted på Krimimessen på søndag kl. 14.20 i Vesthallen.
Ulla Hinge Thomsen redaktør fra Liv vil interview mig om:
Hvad er den gule plet? En roman om et familiedrama, der undersøger hvorfor unge mennesker kan udvikle sig til at blive skoleskydere.
Hvordan blev du inspireret til at skrive om et skoleskyderi? I 1994 oplevede Århus Universitet et skoleskyderi. Jeg boede i Århus på det tidspunkt og var meget påvirket af de og der har i hele verdenen været 150 skoleskyderi og nu 151 med det seneste i Toulouse i Frankrig. Men det der vakte min interesse var, da vores ældste datter fortalte om episode på en naboskole. Det satte mig på to års research for at finde ud, hvorfor et ungt mennesker vælger at blive skoleskyder.
Du skriver ikke krimier, siger du, men ‘bøger om livets store
eksistensberettigelse’ – det står der på din blog. Hvad mener du med
det? Mine syv romaner i Mona Lisa serien har familie-dramaet som omdrejningspunkt. Mona Lisa er født ind i en familie, hvor der hviler en forbandelse over: at en dag vil et barn fødes, som vil udslette slægten. Som en side historie hjælper Mona Lisa sin nabo kriminalkommissær Berg. Hun er efter en ulykke blevet invalid, men er god til at mønstergenkende og kan se mønstre, hvor andre ingenting ser. Læs mere »
Mit tyske eventyr fortsætter. På billedet er jeg ved at signere billeder til en tysk fan og hans venner. Til venstre ses min tyske oversætter Patrick Zöller af Set fra himlen til Das Mädchen am Kreuz.
Det tyske eventyr startede inden jeg overhovedet havde skrevet Set fra himlen. Foråret 2009 var jeg på et forfattertræf, med fire danske forfattere og fire tyske forfattere, udvalgt af Den danske ambassade i samarbejde med Hald Hovedgård i et projekt under BERLINAUT. Du kan læse mere om forfattertræffet i Bogens Verden(2,2009) Under opholdet skrev jeg på Set fra himlen. I december 2009 blev vi inviteret til Berlin på skriveophold og fik prøveoversat nogle af vores tekster til oplæsning på Den danske ambassade i Berlin. Da Set fra himlen udkom i Danmark blev jeg kontaktet af oversætter Patrick Zöller, der havde fulgt mit forfatterskab i flere år. Han skrev en synopse og en prøve oversættelse til forlaget Droemer Knaur, der efterfølgende købte de tyske rettigheder. Sommeren 2011 oversatte Patrick romanen og undervejs blev det til en helt ny titel: Das Mädchen am Kreuz. Læs mere »
Der findes mennesker
med hjerter så små,
at deres ord krymper på læben
til smagen af skrå i tungens kværn
Der findes mennesker
med egoer så enorme,
at deres hoveder vokser ind i himlen
til lyden af fødders trampen.
Der findes mennesker
med så vild en vrede,
at deres arme slås mod verdenen
til de fornemmer blod briste i blåt i din krop.
Der findes mennesker
med hjerter så store,
at det overstråler tilværelsens salt
til de omringet lugter sved fra mennesker,
hvis hjerter er så små,
at det er gået i stå.
Mit sprog begynder i Berlin.
Det står op over Tempodrom
for at synke ned i det hvide hul på Bebelplatz.
Sætter sig på Gendarmenmarkt
og triller æbler til Schiller.
Det vender sig mod den franske kirkes kælder
og forsvinder ind i en roman.
Render med årenes ridser.
Springer ud gennem isen på Wannsee;
den første sætning,
ridser sig ud af mindetavlen over Kierkegaards ord:
“Die Subjektivität ist die Wahrheit….”
og finder vejen hjem til punktummet.
Tre dage efter punktummet dukker sætningen op
der åbner næste værk midt på Potsdammer Platz.
Løber langs markeringen af en mur,
som hamres ned af rytmen
der begynder i mit sprog
i Berlin.
When you’re weary
Feeling small
When tears are in your eyes
I will dry them all
I’m on your side
When times get rough
And friends just can’t be found
Like a bridge over troubled water
I will lay me down
Like a bridge over troubled water
I will lay me down
When you’re down and out
When you’re on the street
When evening falls so hard
I will comfort you
I’ll take your part
When darkness comes
And pain is all around
Like a bridge over troubled water
I will lay me down
Like a bridge over troubled water
I will lay me down
Sail on Silver Girl,
Sail on by
Your time has come to shine
All your dreams are on their way
See how they shine
If you need a friend
I’m sailing right behind
Like a bridge over troubled water
I will ease your mind
Like a bridge over troubled water
I will ease your mind
Hør sangen
Ps Når jeg bli´r halvfjerds vil også jeg skrive Haldskrevne vers!
Peter Laugesen på Hald Hovedgård
Der er brug for store hænder
i næste generation, sagde min mor
og slog familiealbummet op
med billeder af forfædre
med store hænder.
Du savner nogen i din familie,
sagde en ven i telefonen,
så røde pletter bredte sig på brystet
og fik mig til at ligne en rødspættet ko
med hænder som Kaptajn Klo. Læs mere »
