Nytårs talen 2010- drømmen om et andet Danmark
1/1-2011 kl. 10.00 | Elna´s web stand-up
Så eret nok!
Hele 2010 har a gået og skumlet over, at nu sku det ligesom ske noget STORT i Danmark.
Større en Løkke Lars og alle de ministre, der hverken kan regne et tale dansk, kan drømme om. Danmark skal ha´en vision.
Og da så vi fik en ny klima-aftale i Mexico så varet a tænke, hvis hun kan så kan Elna også. A proklamere stående i sofaen, at nu ville a arbejde for et andet Danmark.
“A stiller op, Marius. Gør a. A vil være statsminister. Nogen skal jo sige de to Lene og Løkke Lars imod og Helle og Villy de siger jo undskyld i kor.
De fire siger UNDSKYLD hele tiden. Undskyld er det vi husker 2010 for. De gør, hvad der passer dem og så tror de det hjælper med at sige undskyld. Undskyld, fordi jeg tog på ferie, undskyld fordi jeg drikker på statens regning, undskyld fordi min mand tjener flere penge end din, underskyld for %&/#…undskyld fordi jeg kalder dem sorte svin…”
“Du behøver da ik og bande. for at sige undskyld,” sagde Marius og gik så u af døren med et smæld.
“Nej nu eret det nok. Vi skal have de fire til at arbejde sammen. Nu skal Danmark på arbejde, du og a må gøre noget!” råbte a efter ham.
Lampeskærm eller stenklumper
Marius forsvandt hele dagen. Selv om man er pensionist kan man sagten komme i arbejdstøjet. Men Marius var væk.
Han var ik på das i baghaven.
Og heller ik i kælderen, der har han lavet et lyve- rum, hvor der midt i hænger en kæmpe boksepude med et billede at Løkke Lars og Lene. Børnene i byen får fem kroner, når de har givet puden en ordenligt afretning. Sikke et rend vi har af unger fra byen.
A blev hel nervøs for, at Marius var rigtig vred og gået sin vej.
A begyndt at notere alt det ned som ku gøre Danmark bedre. A ville ligesom skrive et arbejdsprogram til lokalnytten. Men a ku ikke rigtig komme i stemning. Arbejde er en svær en. Det såen alvorligt. Så fandt a den gamle le klint lampeskærm og tog om halsen og læste et par citater fra min yndlings bog Lykke Per.
Man sku tro Lykke Per havde mødt Lene og Løkke Lars og deres ministre, når han siger:
“Tiden skrumpede så underligt ind ved synet af disse stivnede, i evig ligegyldighed hvilende stenklumper.”
Så drak a et par koncentreret hyldebær saft. A skal lige love for stemningen indfandt sig. Tankerne vrimlede:
I Danmark er der ingen arbejdsløse
Alle har en uddannelse
Danmark er økonomisk frit uden gæld
Vi passer godt på os selv og hinanden hele livet
…og der stod a midt på spisebordet og slog ud med armene da døren gik op. Det var Marius. Han gik lige forbi me og ind i soveværelset. Ikke et ord sagde han.
A kravlet ned fra spisebordet og gik u i køkkenet og satte kaffe over. Lagde lampeskærmen i skuffen og lyttede. Han skramlede inde i soveværelset og a fandt resterne af brunkagerne fra julen frem.
Det var måske for meget, at be Marius om at være førstemand.
Så kaldte han inde fra stuen. Og da a kom ind havde a nær fået et granatterchok.
Marius stod i et par blomstrede herretrusse.
“Hvad står du der for?”
“Ja a støtter da bare dit kandidatur som statsminister ved at vise trussekant. A har købt 7 nye. Og mangler lige at købe et par hængerøvsbukser. Så skal a gi dem trussekant! Og på tirsdag så skal vi to gå til Sumba.” Og så tog han fat i me og vi valsede rundt om spisebordet. Marius stoppede efter to omgange.
“A tror ik at Løkke Lars blir genvalgt.”
“Nå og hvorfor så ikke det?”
“A har set fru Løkkess trussekant”
“Nå så det har du!”
“Ja altså ik såen. De hang til tørre u i a baghave. A troed det var røvballegardiner. Det varet så ik. De er hjemmestrikkede trusse. Hun går også og kradser hele tiden.”
“Hvad skal mine første ord være i min valgtale?”
“ I will not like to say UNDSKYLD, I have af dream for Danmark!”
Og ka vi så få lov til at fejre nytår,” sagde Marius og åbnede Champagnen.
“God nytår til hele Danmark, og lad os sende Løkke Lars og Lene på ferie! Det de lissom bedre til;” råbte I ud i stuen og kastede mig i armene på Marius. Og Marius var overhovedet ikke forberedt. Så vi faldt lige ind i den store gulv kaktus.
“Undskyld for &%¤#” råbte a.
“Du må lære at sige MAMUT” brølede Marius. Og resten af aftene viste a så rumpe i sofaen. Det tager lang tid af få såen nogen kaktusser ud!
