Velkommen til Lene Rikke Bresson's blog

Hjerne fitnes

Marius og a er på fjernsyns-kur. Vi er hverken på; afmagringskur, løbekur, gør-det-selv-kur, eller alle andre psykarmiske-styrketrænings-kure. Vi er simpelt hen på  tv-nedtrapnings kur. 
2,5 timer tv-kikkeri hver dag er for meget. Og vi er ikke engang de værste.

Danskere bruger næsten 3 timer i gennemsnit hver dag. Marius har læst i avisen, at man bliver dummere og mere aggressiv af al den tv glanen. A synes at a er meget rolig. Men Marius kan bliv noget hidsig, hvis han får for mange opgaver på en gang.

Og nemt har det ikke været for Marius at holde med at trykke på fjernbetjening til aftenkaffen. A har måtte lægge den ind i gæsteværelset under dynen.  Men for me er det ret nemt de sender jo ustandselig sambo-fodbold med elefanttrut på alle kanaler. Marius får så lov at se tv-avis, der viser de nu osse fodbold. Man kan åbentbart ikke såen helt holde op med det samme. Hjernen vil simpelt hen blive al for forskrækket.

Så en aften kom Marius ind hel ophidset. A troed det var fordi han havde snakket med Krarup vores nabo. De er nu faktisk på ferie, så her er så fredeligt på vejen.  Marius mente, at vi sku i træning med vores hoveder. Vi sku være noget mere litterutære eller hvad det nu hed. Så proklamerede han så lige ud, at vi sku på biblioteket. Det skulle være det nye fitnescenter for hovedet. Der tog vi så hen næste eftermiddag. A har ik været der i 37 år. Faktisk ik  siden a fødte Tjalfe. Sikken et sted.

På biblioteket

Marius havde udstyret mig med en seddel, hvor der stod, at a skulle spørge efter en eller anden bog, der her Sulten.
Det spurgte a så hende fru bibliotekar om. Det ville hun ikke hedde. Hun hed Gitte og så trykket hun en hel masse. Men nej de havde ik en bog der hed Sulten. Så tænke a, at det var da mærkeligt at hun ikke kikket på hylden om der stod en bog, der hed Sulten. Hun ku sikkert slet ikke finde rundt på reolerne. Men hun påstod så, at hvis den ikke var inde på hendes maskine varen heller ikke på hylden. Det ville a nu prøve efter.

A fik fat på Marius og han gik straks hen under H og fandt bogen til mig. Mærkeligt system de har, når den faktisk hed Sult. Den bog tog a i tasken. Så gik a hen til Gitte igen og fortalte at den hed Sult. Så ku hun finde den. Men da hun kom hen på hylden så varen da jo ik. Så gik hun hen og ledte bag skranken. Trykket på alle knapperne. Men væk varen. Nøj hvor var hun ked af’et. Så luske a lige så stille af sted.

Faster Karens pornofilter

Marius han stod ved en af de her maskiner og trykket og trykket.
“Man kan osse se film her,” udbrød han.
“Men det er vel også fjernsyn,” sagde a. Hold da op hvor blev han skuffet. Marius lusket lige så stille af ind i avissalen. Tænkt sig man kan sidde der og læse alle aviser hel gratis. Der var en mand, han sad oven på på tre aviser, mens han læste i den fjerde. 
“Det hedder reservation,” sagde Marius. 
Og dameblade har de osse. Nå men a ville lige prøve de hersens maskiner. A trykket lidt frem og tilbage. Lige pludselig dukket der nogle fæle billeder op. Og det gjorde den mandlige bibliotekar så sandelig også. Han spurgte til, hvad jeg havde trykket. Og hvor skulle a vide det fra. Så tilkaldte kan hele to mænd. De tre stod så og snakket frem og tilbage. Noget med at deres pornofilter ikke virket. Nu kender a kun til kaffefilte og støvsugefilte. Men så kom a i tanke om salige Faster Karen. Hun kun heller ikke lide fæle billeder. Og når far og mor havde læst avisen og ugebladene, så læste hun dem igennem og klippet al de fæle billeder ud. Sikker nogen sjove hulede aviser og ugeblade vi børn så kunne læse. Men de kun vel ikke sådan klippe i skærmen tænkte a. De stod godt nok på skift og dækkede for skærmen.  Nu havde a så et par ekstra nyloner i tasken. Dem forslog a, at vi klippet i og hang op foran skærmen. så de kunne dække for de fæle billeder. A havde kun brugt dem lidt og ville gerne skænke dem til biblioteket. Ham den første i den ternede skjorte smilede og sagde, at de nok ikke havde tid til at sidder der og klippe i nyloner hele dagen. A har tænkt meget over hvordan såen et pornofilter ser ud.

Pølser til sultne forfattere

Da så Marius og a skulle ud af bibliotek - så hylet det. Og tænkt sig det var mi bog Sult, der hylte selv om den ikke havde en sender. A havde ikke lånt den. Og sikke et udtryk hende Gitte havde, da a  holdt bogen op og råbte, at den da var i min taske og på biblioteket. 
“I må nok hellere få en ny maskine, der fortæller hvilken tasken den gemmer sig i. ” Det forstod hun ik. Så fortalt a, at vi havde selv havde fundet bogen under H selv om den hed Sult. Så ved hun da det næste gang nogen sku spørge!

Og nu har a så læst den der bog Sult. Forfærdende bog. Tænk at hovedpersonen, en forfatter kunne være så sulten. A fik det hel dårligt. Så hver gang a er i Brugsen, så køber a ekstra pølser. Så går a på biblioteket hver lørdag for der sidder nemlig en hulkindet forfatter og skriver. Og når han så er ude på toilet, så ligger a en pølse på hans bord.

Og tænk sig Gitte er blev hel god til at finde bøger til mig. Forleden foreslog Marius, at a som modstykke til bogen Sult skulle læse Barbies gæstebud. Og den fandt Gitte med det sammen under B!