Velkommen til Lene Rikke Bresson's blog

Elna monolog

Om a forstår alt det om ligestilling og ligeret og ligeværd. Det bli'r ligesom så lige det hele. Ingen skæve.

Og nu her i tirsdags kom Marius hjem og smækket med døren. Han skummede. Hele vinteren og det meste af foråret havde han gået ud i værkstedet og banket og hamret. Han arbejdede på en figur til Sculpture by the Sea ved kysten i Århus. Titlen var "Die dumme Dänen" og forestillede Krarup i 20 meters højde, med horn i panden og grisehoved mellem hænderne. Første gang a så den blev a hel forskrækket. A kom rundt om hjørnet og der stod han og truede af mig med sin trefork med kors og bånd og stjerner på.
"Det ligesom mjeningen," sagde Marius.
"De fremmede, der kommer på stranden eller rejser til Danmark fra søvejen, skal vide hvad der venter dem."
Men de ville ikke ha Marius figur. Han var ik’ professionel nok. Og slet ik'med et rigtigt grisehoved. Det lugtede godt nok osse.
Og så kom det værste for Marius. Der hvor hans figur skulle have stået, der fik Prins Henrik lov til uden om udvælgelses komiteen at stille sin skulptur.
"En slags særstilling de kalder for wildcard", fnyste Marius.
"Det forstå a ik', sagde a.
"Han har da lige bedt om at få ligestilling, så han kan kalde sig konge. Og hvad betyder det der vild ko?"
"Det nok såen smart kunstner titel til kongelige."
"Nå nå. Det har a da aldrig hørt om før. Det også noget mærkelig noget med de der titler."
"Hvad mjener du?"
"Ja altså, en lærer hedder det både for en mand og en kvinde. Og statsminister hedder det jo også, hvis hende der Helle holder op med at tabe alle sine valg og bliver statsminister."
"Ja og hende, der ikke måtte hedde fyrmester. Hun kaldte sig bare fyrmoster."
"Jamen hvis der ska'være ligestilling i kongehuset, så må Margrethe jo blive Kong Margrethe."
"Og hvad så med Henrik?"
"Ja så må han jo også  bli'  Kong Henrik. Det da rigtig ligestilling!"
Marius lyste hel op.

“Nu ved a, hvad me næste kunstværk skal hedde: King Nothing“