Burkas og brudekjoler

18/8-2009 kl. 11.51 | Elna´s web stand-up

burka.jpg

Elnas monolog

Om a forstår det.   Hvad ve Noser Khader om at gå i kvindedragt? Og nu vil han så forbyde de der Burkas. Såen noget har vi for længst ordnet i Vissum. Det hele startet med, at a Brugsmand satte et skilt op, der forbød de unge mænd at vise røvsprække i Brugsen. Det var sørme osse ulækkert når man midt i indkøbet til en middag ku se lige ned i såen en sprække med hår på og det der var værre. Og lugte gjorde de osse. De unge satte så et skilt op ved Nedenskov sø, det dejligste  sted på jorden, hvor turisterne strømmer til om sommeren. Der er  skilte nok  i forvejen ved søen, med ingen pisning i vandet, ingen hundelorte på land, ingen råben af ænderne, ingen badning efter solnedgang  og jeg skal gi dig. På de unges skilt stod, at fede sure gamle mænd, skulle være tildækket med t-shirt og lange shorts. Og hele sommeren sad de og lod dåselatteren gjalde over søen. Straks kom der et skilt, der forbød dåselatter ved søen. Så slog de unge til igen. Denne gang ved kirken. Der kom et skilt med “Ingen  kavalergang i kirken”.   Og der stod de unge  så til høstgudstjenesten og delte tørklæder ud til dem med for tydelig en gang. Selv a præstekone fik et. Men hun nu osse en svær en.  Gad vide om Noser Khader også vil forbyde den?

Til sidst havde vi så mange  forbud på skilte  i Vissum, at turistchefen brugte det  i turistbrochuren over  Vissum. Folk kom og tog billeder af sig selv ved siden  af skiltene.

Tosse Lene fik så den idé, at alle gifte kvinder blev pålagt at gå i deres brudekjoler. De hang jo bare der i skabene. Til at starte med varet sjov. Men så kørte Musse galt på sin knallert, fordi hun fik sløret ind i a øjen. Hun kørte lige ind i Bjarnes nye stakit og lå i hans forhave med tyl og  bonderoser i en hvirvar.  Omgående kom der et skilt op med forbud mod kvinder i brudekjoler på knallet. Musse blev rigtig gal i skralden, som om hun havde kørt ind i det starkit med vilje. Hun forslog, at alle mænd skulle forbydes a gå med hvide sokker i sanddaler. Bjarnes er nu nærmest lyserøde. Sikken en opstandelse, der blev. Hele byen blev indkaldt til borgermøde. Det var et angreb på mændenes menneskerettigheder.    På det møde blev vi enige om, at der  ingen skilte eller påbud skulle være  i Vissum ud over vejskilte.

Og Marius fejrede beslutningen ved at lave et skilt til byen “Vissum- friby for kovendinger”

Du kan følge med i kommentarerne til dette indlæg via dette RSS feed. Desuden kan du lave et trackback fra din egen blog.

Skriv din kommentar: