Kanter

23/7-2010 kl. 15.34 | Diverse

Et par gange om ugen kører jeg mod kanten. Udkanten.Der er ikke noget som en kant, der drager. Ordet giver minder om adskellige barndoms oplevelser, hvor det at stå der på kanten og vippe med tæerne gav bobler i maven. Efterfulgt af et hurtig blik tilbage for at se om de opdagede, at man stod der på  kanten - frydefuld og ulydig. I dagens perspektiv i Berlingske tales der om folkeligt oprør og jordskredsvalg? Det bobler på samme måde, når jeg læser ordene. Jeg  tænker over om nogen mon har opdaget, hvad de har gang i - derude på kanten.

Konklusionen i dagens perspektiv er: “Parallellerne til årene op til “jordskredsvalget” i 1973 er bemærkelsesværdige. Spørgsmålet er så blot, om der findes nogen, der kan opfange og kanalisere en folkelig utilfredshed? Skal en latent utilfredshed kanaliseres til noget politisk markant, peger erfaringerne fra både dansk og udenlandsk politisk historie på, at det vi kræve flere ting. For det første nogle karismatiske personligheder for at kunne mobilisere nye vælgergrupper og bryde gennem konsesus-muren. For det andet temaer, der i nogen grad går på tværs af traditionelle ideologiske høje-venstre temaer- i særdeleshed nogle, der kan ses som et opgør med den politiske klasse, om muligt med et vist rebelsk og populitisk islæt.”

Vi benægter nye kanter

Det er nye toner fra den borgerlige fløj, hvor Niels Krause Kjær dømte dem ude den 11. juli 2010 på sin blog. Men det er måske også svært at gøre andet, når Konservative og Venstre har så stor en vælgerflugt og de traditionelle partiledere over en kam vurderes som enten dårlige eller middelmådige. Der var ingen der så jordskredsvalget i 1973, hvorfor skulle de se det i 2010/11? Og på samme måde så vi  det med finanskrisen/den økonomiske krise. Der var ingen ud over professor Jakob Brøchner Madsen  fra Københavns universitet, der talte om en truende bobbel. Og sjovt nok blev han også dømt ude og latterliggjort. Han var dog så forudseende, at han flyttede til Australien i 2006, en anden kant af verden, men der hvor krisen ikke ramte på samme måde, og hvor man gennem flere år havde taget højde for, at det ville ske. Så åbn dine øjne og bedøm selv. Eksperterne råber som altid i kor!

Nogen vil mene, at der kommer til at ske det samme som med Ny alliance. Der til må jeg tilføje, at Ny alliance var udbrydere fra andre partier. Og lige nu i meningsmålinger står Ny allinance til 6%, på trods af deres underholdende start.  I modsætning til Ny Alliance er Fælleslisten  en protestbevægelse skabt at vestjyder, der normalt ikke råber før afgrunden er synlig. Og som en af mine kollegaer sagde i frokospausen på Holstebro bibliotek: Det da klart, at de ikke har en samlet politik – endnu. Det jo en protestbevægelse. De starter ikke med en partiprogram…men det får de!”

Så jeg drages stadig mod kanten og glæder mig til at følge “kantlisten” fra mine ture fra højderyggen ind over heden til Holstebro. Måske sku´man flytte der ud og stå og blafre lidt med tæerne?

Du kan følge med i kommentarerne til dette indlæg via dette RSS feed. Desuden kan du lave et trackback fra din egen blog.

Skriv din kommentar: