De tabte nøgler 6
20/10-2008 kl. 9.18 | Diverse
Skulptur af Jens Emig
År 1943
Jeg, Niels Bohr, sidder med en hemmelig besked. En kodet besked gemt i nøglen i min hånd. Jeg er i tvivl. Ved ikke, hvad jeg skal svare. Englænderne vil have mig og min viden om kernekraft. De vil smugle mig ud af Danmark. De er bange for, at tyskerne vil tage mig til fange og udnytte min viden. Vil englænderne bruge min viden? Jeg tror, deres ængstelser er overdrevne. Det er ikke muligt at producere en atombombe. Jeg drikker af min tekop og går hen til vinduet. Jeg har for mange opgaver i Danmark til at tage af sted. Jeg stiller koppen i vindueskarmen. Tager min frakke i entréen og putter nøglen i lommen. Går ned på gaden og krydser over. Der lyder et højt dyt. En sort bil med naziflag farer forbi, og jeg gør et hop ind i rendestenen. Jeg spadserer i parken. En blå anemone står og titter frem. Foråret er på vej. Jeg går til venstre ad stien. Mærker efter nøglen i lommen. Den er væk.
Jeg, Niels Bohr, har tab nøglen til svaret om min viden i rendestenen.