Velkommen til Lene Rikke Bresson's blog

Et par gange om ugen kører jeg mod kanten. Udkanten.Der er ikke noget som en kant, der drager. Ordet giver minder om adskellige barndoms oplevelser, hvor det at stå der på kanten og vippe med tæerne gav bobler i maven. Efterfulgt af et hurtig blik tilbage for at se om de opdagede, at man stod der på  kanten - frydefuld og ulydig. I dagens perspektiv i Berlingske tales der om folkeligt oprør og jordskredsvalg? Det bobler på samme måde, når jeg læser ordene. Jeg  tænker over om nogen mon har opdaget, hvad de har gang i - derude på kanten. (mere…)