Velkommen til Lene Rikke Bresson's blog

Elnas web-stand-up

A har sure bryster sagde jeg til Marius.

Han kikkede op fra müeslien og mumlede nå, nå, jeg troede det hed sure løg og så gik han på arbejde uden at kysse farvel. Efterlod mig med fire timer til at spekulere over mine sure bryster. Klokken 10 gik jeg i Matas og spurgte Røde Grethe om hun havde noget til sure bryster. Hun spejdede rundt i forretningen for at være helt sikker på at ingen hørte mit spørgsmål. Der var kun mig og så remsede hun op at de havde deodoranter til sure tæer og til under armene og at der fandtes intimsæbe til det forneden men i hendes 32 år havde hun ALDRIG hørt om produkter til sure bryster. ALDRIG gentog hun og himlede med øjnene så glimmeret på øjenlågene begyndte at drysse.

Hjemme igen sad jeg og skvulpede rundt med en broccolismoothie. Flåede min push-up bh af og smed den over i køkkenvasken. Det var den der var skyld i de sure bryster. Ude i gangen spejlede jeg mig og kom i tanke om Anne Marie Helgers blyantsprøve. Jeg ku’ holde hele to blyanter under mine. Ergo måtte jeg vælge mellem at have hængebryster eller sure bryster. Hvordan sku’ vi holde min 50 års fødselsdag hvis jeg gik rundt med sure bryster? Der var ikke andet for end at aflyse. (mere…)

Elnas webstand-up om lort og kunst

Hvad gør man ik for sine børn, osse sæl om de er blevn voksne. Her forleden, så havde Tjalfe fernisering. Det sku Marius og a såen op til i Århus. Og Marius kørt mæ endda forbi  Body Shop så a  ku køve en  ny læbestift. Fint sku et være og  han synes den lugtede godt. Men vi kom  for sent og var lissom lidt stresset da vi endelig kom ind til den der  højhus. Men det jo moderne at være stresset, så det gjorde   ik noget vi kom for sent. Det bruger de meget til ferniseringer. (mere…)

Så eret nok!

 Hele 2010 har a gået og skumlet over, at nu sku det ligesom ske noget STORT i Danmark.
Større en  Løkke Lars og alle de ministre, der hverken kan regne et tale dansk,  kan drømme om. Danmark skal ha´en vision.

 Og da så vi fik en ny klima-aftale i Mexico så varet a tænke, hvis hun kan så kan Elna også. A proklamere stående i sofaen, at nu ville a arbejde for et andet Danmark.

“A stiller op, Marius. Gør a. A vil være statsminister. Nogen skal jo sige de to Lene og Løkke  Lars imod og Helle og Villy de siger jo undskyld i kor.
De fire siger UNDSKYLD hele tiden. Undskyld er det vi husker 2010 for. De gør, hvad der passer dem og så tror de det hjælper med at sige undskyld. Undskyld, fordi jeg tog på ferie, undskyld fordi jeg drikker på statens regning, undskyld fordi min mand tjener flere penge end din, underskyld for %&/#…undskyld fordi jeg kalder dem sorte svin…”

“Du behøver da ik og bande. for at sige undskyld,” sagde Marius og gik så u af døren med et smæld.

“Nej nu eret det nok. Vi skal have de fire til at arbejde sammen. Nu skal Danmark på arbejde, du og a må gøre noget!” råbte a efter ham. (mere…)

Elnas webstand- up om Julefrokoster

Så midt i at man står og ska smyge sig ned i såen en par strømpebukser, der strammer maven og balleren   op så sir Marius:
“A blir hjemme!”
Såen bare lige ud i fjæset på mig. A fik da a strømbukser op om den første balle, og der blev de.
“Nå, nå,” sagde a. “Er det det  humør i dav.”
“Næh, a vil bare ik,” sagde han og gik ned i a køkken. Døren til køleskabet gik og a ku høre, at han tog en bajer.   Så måtte a selv gå til julefrokost mæ veninderne fra a meninghedsråd og så a præst.

(mere…)

Elnas webstand-up

Marius og a er uvenner over Jørgen Leths tissemand.

Tænk sig mere skal der ik til. Verden er smålig, hvis en hel nation igen skal skændes om Jørgens Leths tissemand og fornemmelser for hud. Selv kalder han det kunst. Gad vide om de også kalder det kunst, hvis man lavede en hel film om Suzanne Brøggers clitoris? Den ville nok få en eller anden fransk titel: Mon monde est un clitoris

Men a gøret ik. A går ikke ind og ser den der film “Den erotiske orne”, eller hvad den nu hedder. Marius sir det fordi a er småborgerlig og ik forstår, at filmen er en hyldest til kvinder. (mere…)

Hjerne fitnes

Marius og a er på fjernsyns-kur. Vi er hverken på; afmagringskur, løbekur, gør-det-selv-kur, eller alle andre psykarmiske-styrketrænings-kure. Vi er simpelt hen på  tv-nedtrapnings kur. 
2,5 timer tv-kikkeri hver dag er for meget. Og vi er ikke engang de værste.

(mere…)

Elnas web stand-up om Kirken

A sveder. Altså ik fordi jeg er en homon-vulkan i udbrud. A sveder fordi a skal i kirke. Min søn Tjalfe  skal giftes med sin Søren.
“A gøret ik´!!!!!” siger a til Marius.
“Do er så stædig. For min skyld?”
“Nej,” siger a.”
“Så må  vi da håbe, at Tjalfe ka find u af at sige JA til sin Søren uden dig,” svarer Marius og går på værkstedet. A går inde i stuen og sveder for a har svoret ik´at gå i kirke. Aldrig nogensinde. BASTA.
(mere…)

Elna monolog

A vil være borgmester.

Godt nok er a ik’ stillet op eller medlem af noget parti, men det betyder ik’noget, hvis man virkeligen vil være borgmester. A har tænkt længe over et. Og her i går så kom gennembruddet. Marius og a sad og så Horisont. Vi gad ligesom ikke se mere af det der kommunesvalg. Man ku jo ikke finde ud a hvem, der havde kuppet hvem.
“Det ka’de heller ik’selv,” konstaterede Marius.
Men altså i Horisont fortalte de om en lille stat i Stillehavet; Kiribati, der var ved at blive oversvømmet på grund a havstigningen. Derfor søgte de et nyt land. Og så tænkte a, vi har en stor hede med et par søer ude nord for Vissum. Der ku de bo og a ku så blive deres borgmester. Vi ku ligesom lave en ny Kiribati kommune. Marius, han kikket lidt på me. Drak to kopper kaffe og læste sin avis på a toilet. Da han kom ind igen sat han sig ved spisebordet.
“Du skal ha’en plan. Du må ringe rundt og finde u a hvem, der støtter dig. Vi må forberede kuppet.”

A skal lige love for der blev travlt ved telefonen. Alle a ringet synes det var mægtig idé, de ville bare lige være helt sikker på me, så Hundeforeingen ville ha’en ny skideskov, og på plejehjemmet ville de selv ha’lov til at bestemme, hvem der spillede for til fællessang, præstens kone spillede så falsk, at de måtte lade høreapparaterne blive på værelset, og frimærkeforeningen ville lave det ny frimærke til Kiribati kommunen, og så var de lige naboerne til heden, det nye parcelhuskvarter. Der ville grundejerforeningen have, at vejen til heden skulle gå gennem mosen istedet for deres kvarter. Sikken en liste a til sidst havde.

Næste formiddag ringet præsten kone. Hun var også formand for tennisklubben i mosen og de ville ikke ha’den vej der, med mindre hun fik lov til a spille. Det ødelagde ligesom hele kabalen den opringning. Og gamle Asta på plejehjemmet gav sig ikke. Til sidst foreslog Marius, at vejen ku gå igennem skoven. Men det gik heller ik, for der sku skideskoven jo være. Marius og a var trætte om aftenen efter alle de forhandlinger. Vi sad og skumlede over kartoflerne og kyllingenstegen. Pludselig lyste Marius op.
“Du skal have noget hjælp Elna. Du skal ha en coarch.”
“Nå og hvem sku’de så lige være?”
“Ham Bondam i Kjøbenhavn, han ved hvordan man kupper. Han er simpelt hen kupmesteren. Han skal være din coarch.”

Elnas monolog

Om a forstår det.   Hvad ve Noser Khader om at gå i kvindedragt? Og nu vil han så forbyde de der Burkas. Såen noget har vi for længst ordnet i Vissum. Det hele startet med, at a Brugsmand satte et skilt op, der forbød de unge mænd at vise røvsprække i Brugsen. Det var sørme osse ulækkert når man midt i indkøbet til en middag ku se lige ned i såen en sprække med hår på og det der var værre. Og lugte gjorde de osse. De unge satte så et skilt op ved Nedenskov sø, det dejligste  sted på jorden, hvor turisterne strømmer til om sommeren. Der er  skilte nok  i forvejen ved søen, med ingen pisning i vandet, ingen hundelorte på land, ingen råben af ænderne, ingen badning efter solnedgang  og jeg skal gi dig. På de unges skilt stod, at fede sure gamle mænd, skulle være tildækket med t-shirt og lange shorts. Og hele sommeren sad de og lod dåselatteren gjalde over søen. Straks kom der et skilt, der forbød dåselatter ved søen. Så slog de unge til igen. Denne gang ved kirken. Der kom et skilt med “Ingen  kavalergang i kirken”.   Og der stod de unge  så til høstgudstjenesten og delte tørklæder ud til dem med for tydelig en gang. Selv a præstekone fik et. Men hun nu osse en svær en.  Gad vide om Noser Khader også vil forbyde den?

Til sidst havde vi så mange  forbud på skilte  i Vissum, at turistchefen brugte det  i turistbrochuren over  Vissum. Folk kom og tog billeder af sig selv ved siden  af skiltene.

Tosse Lene fik så den idé, at alle gifte kvinder blev pålagt at gå i deres brudekjoler. De hang jo bare der i skabene. Til at starte med varet sjov. Men så kørte Musse galt på sin knallert, fordi hun fik sløret ind i a øjen. Hun kørte lige ind i Bjarnes nye stakit og lå i hans forhave med tyl og  bonderoser i en hvirvar.  Omgående kom der et skilt op med forbud mod kvinder i brudekjoler på knallet. Musse blev rigtig gal i skralden, som om hun havde kørt ind i det starkit med vilje. Hun forslog, at alle mænd skulle forbydes a gå med hvide sokker i sanddaler. Bjarnes er nu nærmest lyserøde. Sikken en opstandelse, der blev. Hele byen blev indkaldt til borgermøde. Det var et angreb på mændenes menneskerettigheder.    På det møde blev vi enige om, at der  ingen skilte eller påbud skulle være  i Vissum ud over vejskilte.

Og Marius fejrede beslutningen ved at lave et skilt til byen “Vissum- friby for kovendinger”

Elna monolog

Om a forstår alt det om ligestilling og ligeret og ligeværd. Det bli'r ligesom så lige det hele. Ingen skæve.

Og nu her i tirsdags kom Marius hjem og smækket med døren. Han skummede. Hele vinteren og det meste af foråret havde han gået ud i værkstedet og banket og hamret. Han arbejdede på en figur til Sculpture by the Sea ved kysten i Århus. Titlen var "Die dumme Dänen" og forestillede Krarup i 20 meters højde, med horn i panden og grisehoved mellem hænderne. Første gang a så den blev a hel forskrækket. A kom rundt om hjørnet og der stod han og truede af mig med sin trefork med kors og bånd og stjerner på.
"Det ligesom mjeningen," sagde Marius.
"De fremmede, der kommer på stranden eller rejser til Danmark fra søvejen, skal vide hvad der venter dem."
Men de ville ikke ha Marius figur. Han var ik’ professionel nok. Og slet ik'med et rigtigt grisehoved. Det lugtede godt nok osse.
Og så kom det værste for Marius. Der hvor hans figur skulle have stået, der fik Prins Henrik lov til uden om udvælgelses komiteen at stille sin skulptur.
"En slags særstilling de kalder for wildcard", fnyste Marius.
"Det forstå a ik', sagde a.
"Han har da lige bedt om at få ligestilling, så han kan kalde sig konge. Og hvad betyder det der vild ko?"
"Det nok såen smart kunstner titel til kongelige."
"Nå nå. Det har a da aldrig hørt om før. Det også noget mærkelig noget med de der titler."
"Hvad mjener du?"
"Ja altså, en lærer hedder det både for en mand og en kvinde. Og statsminister hedder det jo også, hvis hende der Helle holder op med at tabe alle sine valg og bliver statsminister."
"Ja og hende, der ikke måtte hedde fyrmester. Hun kaldte sig bare fyrmoster."
"Jamen hvis der ska'være ligestilling i kongehuset, så må Margrethe jo blive Kong Margrethe."
"Og hvad så med Henrik?"
"Ja så må han jo også  bli'  Kong Henrik. Det da rigtig ligestilling!"
Marius lyste hel op.

“Nu ved a, hvad me næste kunstværk skal hedde: King Nothing“