Velkommen til Lene Rikke Bresson's blog

Debatindlæg bragt i Politiken 8.november 2011

I halvfemserne råbte en fagforeningsboss i Sverige i vrede fisseflokken efter svenske rødstrømper. Det blev startskuddet til en ophedet kønsdebat i Sverige. I 10′ernes Danmark råber kvinderne ord som meningsfisse, klynkefisse og underbuksemenneske efter hinanden. Røde og blå fisser skælder ud på hinanden i troen på, at de har retten til at definere, hvad “rigtig” ligestilling er.

Fissekastningen flytter intet i ligestillingen i hverdagen. Debatten er reelt en del af et selvpromoveringsudslip ud fra devisen: se mig, se mine støvler, se mit hår, se min karriere, se mig sige fisse, se mig … . Debatten bidrager i bedste fald til ordbogens variationer over ordet fisse. (mere…)

Da vi i 1998 introducerede begrebet FamilieStrategi®, skabte det stor opmærksomhed – både på den fede og den ufede måde. I dag kan vi med glæde – og et glimt i øjet – konstatere, at mange har taget vores idéer og principper til sig; selv dem, der oprindeligt var arge modstandere. Muligvis fordi de – ligesom os – har gjort sig den erfaring, at det gode familieliv og livsbalance er noget, man skaber.

Her får du – ganske gratis – en oversigt over de skemaer med tilhørende vejledninger, der kan hjælpe dig og din familie til at lave en familiestrategi.

Hør Bo fortælle om familiestrategi i P1

Elia hæver sig og hælder horisonten i hovedet på mig med sine sorte fingre.

På bagsædet råber miraklet fra 2001: Er vi så hjemme? Elia svarer med at spy ild som en drage, der passer porten til Herning.
Hun sprang ud af kaffegrumset i Ingvar Cronhammars kunstnerkop og trængte sig på som en flue, indtil hun flød ind over heden og rejste sig 32 meter op med 380 tons stål, 250 kubikmeter armeringsjern og 250 kubikmeter beton i 2001. Det år, hvor jeg overlevede fødegangen med mit femte barn og et manus om livets meningsfulde tilfældigheder, som jeg talte med Cronhammar om gennem telefonens tynde tråde. Han forklarede mig, at Elias tilfældigheder udfordrer polerne i livet spændt ud mellem lys og mørke, mens hun venter på lynets ridser over himlen.

Her 10 år efter er vi hjemme, når vi opdager horisontens fire sorte fingre og suser forbi i bilen. Vi håber, at det netop er i dét sekund, at lynet slår ned i Elia og hvirvler en hvisken op fra hedens huler ved Herning.

Tillykke med miraklet – Elia.

Så gør dog noget ved det!

Se mere

Børserne verden over er på overarbejde. Hvad skyldes dette kursfald?

Der er muligvis tale om en kakerlak-effekt.

“Forestil dig, at du træder ind på dit hotelværelse efter at have købt en afbudsrejse til Mallorca. Lejligheden er pæn og nobel, ingen problemer. Forestil dig nu, at du ser en enkelt kakerlak. Smadrer du den og siger, at en enkelt kakerlak ikke er noget problem? Næppe. Erfaringen siger, at ensomme kakerlakker er sjældne. Så ved synet af én kakerlak ændrer du dit skøn over lejlighedens kvalitet og mængden af kakerlakker relativt kraftigt. Det skyldes hverken, at du er en hysterisk kælling, eller at du er en lemming, men at du handler rationelt. På samme måde kan det være fornuftigt nok, at opdagelsen af, at kvaliteten af udlånene til fattige boligkøbere (og dermed udlån til de hedgefunde, der har købt disse udlån af bankerne) er noget ringere end forventet, fører til revurdering af risikoen på en lang række udlån. Har banker og hedgefonde dummet sig på dette område, har de muligvis dummet sig på andre.

Sagt med andre ord. Der er næppe en god, kort og klar forklaring” (forklaringen på hvad der startede finanskrisen)

Læs resten af  artikel

Troels Holch Povlsen Grundlægger af Bestseller

Tillid til verden

Jeg oplever nok nærmest synkronicitet hver dag. Afhængig af, hvor man befinder sig i verden, kalder man det noget forskelligt. I andre verdensdele ville man tro på skæbnen, men jeg har det utrolig skidt, hvis jeg er i en verdensdel, hvor ham, der flyver, udelukkende tror på skæbnen. Det er nemlig ikke sådan, at jeg tror så meget på skæbnen, at man ikke skal være omhyggelig med de ting, man beskæftiger sig med (mere…)

Af alle historier foretrækker jeg den personlige historie, når komplekse og udfordrende temaer skal behandles. Derfor har jeg bedt en række mennesker, der er på vej i det nye paradigme og har mod til at stå frem, om at fortælle deres historie.

Bjørn Erichsen tidl. TV-direktør for EBU

Ånd og flødeskum

Jeg tror, at det er en meget ny tanke for os tyvendeårhundredemennesker, at vi skal turde lade tilfældighederne råde; give os lidt i vold og holde øje med og se dem, når de er der, og turde dem i stedet for at fortrænge dem, undgå dem eller arrangere os uden om. Det er en respekt for, at der også er noget vidunderligt over, at livet er uforudsigeligt, og lyst til at finde en større glæde i, at der sker ting, som vi ikke lige havde planlagt. (mere…)

Uddrag af kronik fra Jyllandsposten af Lene Rikke Bresson

Dagens paradoks: Tiden er det vigtigste, vi har, og alligevel har vi et lemfældigt forhold til den.

Selvom vi bliver mere og mere fokuserede på at spare tid, føler vi, at vi har mindre og mindre af den. ”Jeg har travlt!” er indgangsbønnen til enhver samtale mellem mennesker, der tager sig selv meget alvorligt. Jeg hader ordet travlt. Ligesom listen over E-numre burde vi have en liste over ord og vendinger, man skal være varsom med at bruge. I virkeligheden betyder vendingen ”Jeg har travlt”, at jeg har for meget at lave og derfor ikke har styr på mit liv! Vi har så travlt med at have travlt, at vi ikke når andet.
Og hvad bruger familien Danmark så tiden til? Familiens samlede forbrug af tid på arbejde (incl. transport) er steget fra 50 til 77 timer/uge fra 1959 til 1999. Den mest brugte forklaring på denne stigning er, at strukturen i samfundet i dag tvinger familien til at arbejde mere. Ved at sammensætte statistikker om disponibel indkomst, prisniveau og arbejdstid når jeg frem til den konklusion, at det ikke er blevet dyrere at leve i Danmark gennem de sidste fire årtier. Derfor mener jeg, at den øgede arbejdstid alene er begrundet i familiens ønske om et større forbrug, f.eks. til bedre bolig, flere rejser, mere luksus i hverdagen og måske en ekstra bil. Det er med andre ord ikke samfundets skyld, at familien bruger 77 timer om ugen på arbejde. Det er et bevidst valg. (mere…)

Ambitioner og bekymringer

"Det modsatte af synkronicitet er tryghedsnarkomani, hvor man gør alt for at planlægge at komme uden om livets muligheder."

Bjørn Erichsen

Det moderne menneske styres i meget høj grad af to forhold. Det ene er ambitioner. Vi vil så mange ting på engang – have et udfordrende job, stifte familie, bo i et stort hus, køre i en bil, der gør naboen misundelig etc. – fremfor at tage hver ting til sin tid. Der er jo ikke en naturlov, der dikterer, at alle ambitionerne skal fyres af på engang. Vi kunne – hvis vi havde viljen til det – fordele ambitionerne over et længere tidsrum, så hver ting kunne nydes i fulde drag. Hvorfor ikke f.eks. give karrieren fuld skrue i alderen 25-30 og igen fra 40-50, når familien har fået den tid, den behøver? (mere...)

Held er, når paratheden og muligheden finder sammen.
Deepak Chopra

Det er essentielt at forstå Jungs dybe interesse for Paulis videnskabelige resultater og kvantemekanikken for at forstå hans teori om synkronicitet. Kvantemekanikken tager over, hvor den klassiske fysik stopper, mens synkronicitet tager over, hvor kvantemekanikken stopper. (mere…)