Romanen Renselse af Sofi Oksanen vandt i år Nordisk Råds Litteraturpris fuld fortjent. Den er formidabel. Med sine tre fortællestemmer fører Sofi Oksanen læseren ind i en verden, der fortælle historien om et Estland, jeg ikke kendte . (mere…)
Dorthe Nors er med sin seneste bog i hopla. Ikke så underligt, at hun med novellesamlingen Kantslag har fået et gennembrud i USA, hvor to af novellerne blev nomineret til Pushcart Prize 2009. I USA skrev de om denne danske forfatter: ”..a rising star of Danish letters.” (mere…)
Anmeldelse af Lene Rikke
I romanen Hundrede år går vi tæt på Herbjørg Wassmos eget liv uden det bliver for privat. Hundrede år er beretningen om Wassmos slægts kvinder og deres skæbner, som de formede sig i den norske kultur gennem de seneste hundrede år; en stor fortælling om afsavn, angst for døden og længslen efter et helt andet liv. Gennem kvinderne Sara Susanne,oldemor, Elida, mormor, Hjørdis,mor, og Herbjørg får vi fortalt historien bag om en af nordens bedste forfatter. (mere…)
I begyndelsen af 1990´erne ødelægger sundhedsplejersken Solvej Hartmann sit ægteskab for en forelskelse. Hun bryder op fra Hillerød og flytter efter sin eksmand og lille datter til Hvium, hvor hun hverken har job eller hjem eller lov til at se sit barn, som hun gerne vil….
Det her er en roman som er skabt til læsning inde døren til lyden af snestormens hylen uden for. (mere…)
Anmeldelse
Bøger er som musik. Nogen passerer hurtigt og tonerne fænger ikke rigtig. Andre bliver hængere og har for altid fæstnet sig et eller andet sted midt i. Sådan har jeg det med romanen Fasandræberne.
Mit første møde med Fasandræberne foregik i Smedehuset på Hald Hovedgaard, hvor jeg sad og skrev på manuskriptet I det øjeblik. Ind i mellem læste jeg i bogen og en fredag nat var den så spændende, at jeg klokken tre stadig lå jeg med øjne så store som tekopper. En lyd fra haven forstyrrede mig, og jeg lyttede. Smedehuset ligger helt for sig selv med udsigt over Hald sø. Derfor var det en lyd, der ikke skulle være der. Den blev højere og det gik op for mig, at der var mennesker lige rundt om huset. Jeg læste videre i bogen: “Det skete endelig den dag i marts, hvor komenten Hyakutake kunne ses tydeligt på stjerne himlen over Danmark. Bjarne havde fået en stjernekikkert af Torsten, og Ditlev have stillet sin sejlbåd til rådighed. Dér var det meningen, han skulle sidde med en flok bajere og følelsen af storhed, men Kristian, Ditlev, Torsten og Ulrik trængte ind i lejligheden. Hvordan de havde skaffet sig nøglen til låsen, fandt hun aldrig ud af, men pludselig stod de der med små pupiller og kokainirriterede næsebor. De sagde ingenting, gik bare lige i køde på hende, pressede hende mod væggen og flåede hendes tøj, til hun var tilstrækkelig tilgængelig.” Lyden fra haven ved Smedehuset blev til vilde råb. Jeg listede ned i køkkenet og hentede brødkniven. Slukkede lyset og trak vejret i små hurtige hiv. Det bankede på døren og råb fulgte. Jeg holdt vejret. Efter nogle lange minutter stoppede lydene og råbene stilnede af. Ved daggry vågnede jeg med brødkniven i hånden og læste videre.
Fasandræberne handler om opklaringen af et gammelt mord fra 1987, hvor et søskendepar findes brutalt myrdet i et sommerhus. Efterforskningen peger på, at morderene skal findes blandt en gruppe unge kostskoleelver. Sagen henlægges og tages op af Afdeling Q. Carl Mørk skal sammen med sin assistent Assad efterforske en sag, der går over posedamen Krimmie til tre af landets mest magtfulde mænd.
Fasandræberne er en krimi i internaltional format og med et usædvanligt drive. Jussi Adler-Olsen har med den sementeret sig som Danmarks bedste krimiforfatter nogensinde.
Læs den i dagtimerne med udsigt til roligt vejr:-)
Alt i alt @@@@@@ ud af seks mulige.
Fasandræberen
Forfatter: Jussi Adler-Olsen
Forlag: Politiken
Pris.:249,-Antal sider: 397
Anmeldelse
Denne novelle samling går ind under huden.
Så langt ind, at jeg undervejs måtte holde pause og gå en tur med Duna. Forsikre mig selv under himlen og solen, at der ikke skete noget forfærdeligt i dag. Jeg er ikke helt sikker endnu. Solen skinner stadig og naboen er begyndt at save træer ned. Bare de ikke falder ind i vores nytækkede tag eller hvad værre er, river vejen op og får mit hus til at styrte sammen. Den der fornemmelse af kanten i livet, hvor angsten æder sjælen op som Fassbinder udtrykte det, den sidder rigtig dybt efter jeg har læst novellerne i Kantslag. Kanten har ædt sig fast, men heldigvis er hunden ligeglad og jeg sætter mig til at skrive.
I novellen Buddhisten går det helt galt. “Han godhedstrang overvælder ham. Hans behov for at foretage positive ændringer i sine omgivelser holder ham vågen om natten. Han kører rundt i København virkelysten og omstillingsparat. Han kører rundt i sine røde Citroën Berlingo og holder øje med konen. Han kører rundt i sin røde Citroën Berlingo og holder øje med Udenrigsministeren. Han vil dem begge to det bedste. Men han vil også gerne molestere dem.”
Sådan demonstrerer Dorthe Nors, at fortællingens hjerte kun drejer sig om en enkelt sætning. “Men han vil også gerne molestere dem.” Og hun gør det konsekvent i alle novellerne. Det er noveller, når de er fantastiske og den følelse har jeg ikke oplevet siden jeg læste Karen Blixen.
Og hvem har ikke mødt de der ”godhedsindianere” i det virkelige liv? De farer rundt og putter os ind deres “godhedsparnas” uden at observere, at vi ligger i et hjørne og brækker os over deres godhed. Værst er kanten i titelnovellen Kantslag om hustruvold. Kvinden,en socialpædagog, der burde kende alle signalerne, men lader volden æde hendes godhed op.
Novellen Gensidig aflivning er min favorit. Den fik mig i to nætter til at liste op i bryggerset bare for at sukke lettet over af Duna stadig sov.
Heldigvis er der lyssprækker i kanten. I novellen Den store tomat, er det mødet mellem to, der er i hinanden uden helt at vide det – endnu.
Glæder mig til at læse en endnu en novelle samling med det modsatte; de helt vidunderlige lyspunkter, så jeg en hel dag kan gå rundt og være min egen sol.
Alt i alt får Kantslag @@@@@@ roser ud af seks mulige. Læs den og bliv ramt:-)
Kantslag
Forfatter: Dorthe Nors, Forlag: Samleren Pris: 199,-
Anmeldelse af Lene Rikke Bresson
På en forårsdag i Paris slendrer forlagsredaktør Mai-Britt Fossen rundt og lader sig blænde af solen. Hun skriver på en bog om Isaac Newton og erindrer ordene “Som man sår, således høster man”, en omskrivning af Newtons tredje lov. Hun slår sig ned på en fortorvscafé og sidder en stund for at nyde en cappuccino, stikker en pistol i munden og trykker af foran cafegæsterne. Dagen skifter karakter til en forårsdag i helvede for cafégæsterne og de efterladte.
Den første gåde af en perlerække tager form; hvordan kan en kvinde med succes, med et godt ægteskab og to dejlige børn begå selvmord? Hun har efterladt sig et brev, der i sin fulde ordlyd via en kode kun kan forståes af hendes ex-mand, den excentriske matematiker Even Vik. Og det fører ham på sporet af årsagen til selvmordet og Isaac Newtons hemmeligheder, men også på sporet af hans egen mørke fortid. Det er som om de tre stemmer i bogen, Mai-Britt, Even og Isaac, følger snørklede stier for “at blive sig selv gennemsigtig” som Søren Kierkegaard udtrykte meningen med livet. Og det er netop de tre stemmers udvikling og krydsen spor, der gør “De usynlige brødre” til en storslået thriller med potentiale til at blive en klassiker. Kurt Aust har tidligere skrevet historiske krimier, men med “De usynlige brødre” hopper han ud i nutidsromanen med en afstikker til 1676 og Newtons hemmeligheder. Jeg har læst alle de tidligere romaner, og rent sprogligt kan jeg bedst lide “Den tredje sandhed”, som Kurt Aust selv har oversat til dansk. Det kan være, han skal overveje en ny oversætter, der bedre rammer hans egen tone?
Alt i alt en bog du ikke kommer uden om. Den er fremragende, og tilmed bliver man undervejs udfordret på intellektet. Mere om Kurt Aust
Romanen “De usynlige brødre” får @@@@@ ud af seks mulige.
Titel: De usynlige brødre
Forfatter: Kurt Aust
Forlag: KLIM Antal sider: 344 Pris: 299,-
Anmeldelse af Lene Rikke Bresson
Der er gang i fortællingen om Carla og hendes vrede.
Carla kommer hjem fra besøg hos sine to børn og møder en baggård smurt ind i lort og vrede ord. Scenen er sat og vi er på vej ind i en hedebølge og en fortælling, der raser igennem en lille østjysk provinsby. Alt er ikke sommer og idyl og historien tager for alvor fat efter mordet på den døende Dagny.
Vreden og varmen eksplodere i en serie af mystiske brande og bandeopgør, blandt de unge fremadstormende botnakker. Og Lars Emil, han klarer det hele, inklusiv en jaloux Carla og hende meget mærkelige fortid og misbrug. Men hvem står bag mordene og hvorfor bliver Carla forfulgt og forulempet?
Jeg synes bogen er forrygende i sin handling, men jeg vil gerne have en Lars Emil, der viser sin maskulinitet på en mere veludviklet måde, end som et bløddyr, der kun tænder af, når han er i slåskamp. Men Carlas fortællestemme er helt unik, blot under det mig hun ikke kan elske andre.
Jeg glæder mig til bog nr. tre. Derfor @@@@@ ud af seks mulige
Vreden og Varmen
Anta Lillevang
Udkommet i oktober på forlaget Hovedland
Antal sider: 313 Pris. 199,-kr
Mere om Anita Lillevang
Anmeldelse af Lene Rikke Bresson
Det hele starter med en telefon – en telefon fra fortiden. Privatdetektiven Varg Veum må efter samtalen rejse 25 år tilbage i tiden, til den gang han som socialmedarbejder tvangsfjernede drengen Jannegut.
Vil følger drengens opvækst gennem forskellige familier og adskellige mord. Varg Veum har hver gang været inddraget og drabene peger på Jannegut som morderen. Det tror Varg Veum ikke på, men han kan ikke bevise det. Og nu har Jannegut sat Varg Veum på sin dødsliste over personer, der har ødelagt hans liv.
Det er en fortættet og fantastisk fortælling Gunnar Staalesen ruller ud for øjnene af os. Den rev mig med fra første ord. Med sine billeder af Norge på vrangen befandt jeg mig midt i en diskussionen om arv og miljø. Kan man fra offenlig side ændre et barns liv til det bedre, ved at tvangsfjerne det…eller bliver det bare være? Og gør vi det godt nok når samfundet overtager ansvaret for et barn?
Jeg har læst alle Varg Veum bøgerne, men det her er klart den bedste også fordi jeg læste den på orginalsproget. Jeg håber der kommer en anden oversætter på til denne.
Alt i alt @@@@@@ ud af seks mulige. Og så glæder jeg mig til at se filmatiseringen, der startede op i 2006.
Dødens drabanter
Gunnar Staalesen
Forlaget Gyldendal, Norge. Antal sider: 365, pris: 348, norske kroner.
Mere om Varg Veum
