Fasandræberne
16/11-2008 kl. 15.52 | - romaner,digte, Anmeldelser | Skriv den første kommentar
Anmeldelse
Bøger er som musik. Nogen passerer hurtigt og tonerne fænger ikke rigtig. Andre bliver hængere og har for altid fæstnet sig et eller andet sted midt i. Sådan har jeg det med romanen Fasandræberne.
Mit første møde med Fasandræberne foregik i Smedehuset på Hald Hovedgaard, hvor jeg sad og skrev på manuskriptet I det øjeblik. Ind i mellem læste jeg i bogen og en fredag nat var den så spændende, at jeg klokken tre stadig lå jeg med øjne så store som tekopper. En lyd fra haven forstyrrede mig, og jeg lyttede. Smedehuset ligger helt for sig selv med udsigt over Hald sø. Derfor var det en lyd, der ikke skulle være der. Den blev højere og det gik op for mig, at der var mennesker lige rundt om huset. Jeg læste videre i bogen: “Det skete endelig den dag i marts, hvor komenten Hyakutake kunne ses tydeligt på stjerne himlen over Danmark. Bjarne havde fået en stjernekikkert af Torsten, og Ditlev have stillet sin sejlbåd til rådighed. Dér var det meningen, han skulle sidde med en flok bajere og følelsen af storhed, men Kristian, Ditlev, Torsten og Ulrik trængte ind i lejligheden. Hvordan de havde skaffet sig nøglen til låsen, fandt hun aldrig ud af, men pludselig stod de der med små pupiller og kokainirriterede næsebor. De sagde ingenting, gik bare lige i køde på hende, pressede hende mod væggen og flåede hendes tøj, til hun var tilstrækkelig tilgængelig.” Lyden fra haven ved Smedehuset blev til vilde råb. Jeg listede ned i køkkenet og hentede brødkniven. Slukkede lyset og trak vejret i små hurtige hiv. Det bankede på døren og råb fulgte. Jeg holdt vejret. Efter nogle lange minutter stoppede lydene og råbene stilnede af. Ved daggry vågnede jeg med brødkniven i hånden og læste videre.
Fasandræberne handler om opklaringen af et gammelt mord fra 1987, hvor et søskendepar findes brutalt myrdet i et sommerhus. Efterforskningen peger på, at morderene skal findes blandt en gruppe unge kostskoleelver. Sagen henlægges og tages op af Afdeling Q. Carl Mørk skal sammen med sin assistent Assad efterforske en sag, der går over posedamen Krimmie til tre af landets mest magtfulde mænd.
Fasandræberne er en krimi i internaltional format og med et usædvanligt drive. Jussi Adler-Olsen har med den sementeret sig som Danmarks bedste krimiforfatter nogensinde.
Læs den i dagtimerne med udsigt til roligt vejr:-)
Alt i alt @@@@@@ ud af seks mulige.
Fasandræberen
Forfatter: Jussi Adler-Olsen
Forlag: Politiken
Pris.:249,-Antal sider: 397