Kvinder der vender ryggen til økonomisk kriminalitet

22/2-2010 kl. 11.37 | Foredrag

Foredrag om DY-trilogien 8. marts i Nyborg hos Kvinvina kl. 19.

Som en livsforsikring har forfatteren og erhvervskvinden og mor til fem Lene Rikke Bresson gemt afslørende dokumentation i en bankboks, som åbnes, hvis der skulle ske hende noget
Da Lene Rikke Bresson havde udgivet sin første roman om økonomisk kriminalitet, blev hun kontaktet af en såkaldt ”whistleblower”, der trængte til at lette sit hjerte på grund af sin viden om storstilet hvidvask i en international koncern. Men hvad stiller man op med en så farlig viden?
 Lene Rikke Bresson, der har brugt godt 10 år af sit liv på at afdække strukturerne i den økonomiske kriminalitet og dermed ved, at fænomenet er langt mere udbredt, end de fleste gør sig begreb om, valgte at formidle sin viden i romanform, hvor det ikke er muligt at skelne mellem fiktion og fakta.

 Stieg Larsson på dansk

Lene Rikke Bresson har selv oplevet den økonomiske kriminalitet på tæt hold og ved derfor, hvad hun taler om, når hun går i kødet på svindel, fortielser og falske regnskaber i sine tre romaner Genveje, Månegrus og Magtværk. De er udgivet som samlet værk, DYtrilogien, og er et must for alle med hang til nervepirrende spænding og opfindsomme, men realistiske plot. Det er ikke uden grund, at Lene Rikke Bresson er blevet sammenlignet med den svenske krimiforfatter Stieg Larsson, og at Magtværk er blevet kåret som en af de sidste 25 års bedste danske romaner.

Du kan følge med i kommentarerne til dette indlæg via dette RSS feed. Desuden kan du lave et trackback fra din egen blog.

Skriv din kommentar: