De usynlige brødre

5/5-2008 kl. 13.22 | - romaner,digte, Anmeldelser

kurtaust.jpg

Anmeldelse af Lene Rikke Bresson

På en forårsdag i Paris  slendrer forlagsredaktør Mai-Britt Fossen rundt og lader sig blænde af solen.    Hun skriver på en bog om Isaac Newton og  erindrer ordene “Som man sår, således  høster man”, en omskrivning af Newtons tredje lov.   Hun slår sig ned på en fortorvscafé og sidder en stund for at nyde en cappuccino, stikker en pistol i munden og trykker af foran cafegæsterne. Dagen skifter karakter  til en forårsdag i helvede for cafégæsterne og  de efterladte.
Den første gåde af en perlerække tager form; hvordan kan en kvinde med succes, med et godt ægteskab og to dejlige børn begå selvmord? Hun har efterladt sig et brev, der i sin fulde ordlyd via en kode kun kan forståes af hendes ex-mand, den excentriske matematiker Even Vik.   Og det fører ham på sporet af årsagen til selvmordet og Isaac Newtons hemmeligheder, men også på sporet af hans egen mørke fortid.  Det er som om de tre stemmer i bogen, Mai-Britt, Even og Isaac, følger snørklede stier for “at blive sig selv gennemsigtig” som Søren Kierkegaard udtrykte meningen med livet. Og det er netop de tre stemmers udvikling og krydsen spor, der gør “De usynlige brødre” til en storslået thriller med potentiale til at blive en klassiker. Kurt Aust har tidligere skrevet historiske krimier, men med “De usynlige brødre” hopper han ud i nutidsromanen med en afstikker til 1676 og Newtons hemmeligheder. Jeg har læst alle de tidligere romaner,  og rent sprogligt kan jeg bedst lide “Den tredje sandhed”, som Kurt Aust selv har oversat til dansk. Det kan være, han skal overveje en ny oversætter, der bedre rammer hans egen tone?

Alt i alt en bog du ikke kommer uden om. Den er fremragende,  og tilmed bliver man undervejs udfordret på intellektet. Mere om Kurt Aust

Romanen “De usynlige brødre”  får @@@@@ ud af seks mulige.

Titel: De usynlige brødre
Forfatter: Kurt Aust
Forlag: KLIM     Antal sider: 344     Pris: 299,-

Du kan følge med i kommentarerne til dette indlæg via dette RSS feed. Desuden kan du lave et trackback fra din egen blog.

Skriv din kommentar: