Når der går fabriksarbejde i vidensamfundet

17/3-2008 kl. 11.10 | Stress | Skriv den første kommentar

En god bekendt sendte mig et potpourri over situationer fra det moderne kontor. Det viser, at arbejde ikke altid er så saliggørende, som vi ynder at gøre det til.

Se med her.

Nytårsforsæt

1/1-2008 kl. 9.09 | Forandring | Skriv den første kommentar

Godt nytår!

Har du et nytårsforsæt, som skal være landtidsholdbart, så er her to fiduser:

For det første skal nytårsforsætter formuleres positivt og i nutid (som om det allerede er en realitet). Forsæt som “Jeg vil tabe mig” og “Jeg vil holde op med at ryge” blokerer for lysten til at handle, mens “Jeg vejer 82 kg” og “Jeg er røgfri” er   aktiverende.

For det andet skal formålet med forsættet være krystalklart, for det er formålet, der motiverer. Det kan være “Så lever jeg længe nok til at være noget for mine børnebørn” eller “Det giver  mig og min  partner  et supertilfredsstillende sexliv”.

Forandringserfaringer

9/11-2007 kl. 9.39 | Forandring | Skriv den første kommentar

Tak for de mange gode efaringer og oplevelser.

Selvom de 10 gratisbøger nu er på vej til de hurtige kommentar-skrivere, hører jeg fortsat gerne om dine erfaringer og oplevelser.

Del dine erfaringer med forandring – og få en gratis bog

7/11-2007 kl. 17.37 | Forandring | 13 kommentarer

Jeg vil gerne høre dine erfaringer/oplevelser – såvel positive som negative – med forandring på arbejdspladsen.

De første 10, der skriver en seriøs kommentar her på bloggen,  får tilsendt et gratis eksemplar af “Succes med forandring“.

Du kan læse første del af bogen her.

Menukort med svinekødsretter

26/10-2007 kl. 9.42 | Forandring | Skriv den første kommentar

Dan Turell sagde engang om det at stemme til folketingsvalget: Når jeg kommer ind i stemmeboksen, føler jeg mig som en muslim, der er kommet ind på en restaurant, hvor der kun er svinekødsretter på menukortet.

Jeg forstår ham fuldt ud. Der findes idag kun én slags politiker, for grundlæggende tænker de allesammen ens: De tror, at regler, love, tests etc. er vejen til det gode samfund. Men virkeligheden er, at vi er ved at kvæle samfundet og dermed den enkelte borgers lyst til og mulighed for at udfolde sig frit til gavn for helheden.

Den nuværende samfundsmodel er udviklet til industrisamfundet. Ethvert forsøg på at udvikle, forfine og fintune en model, der hører fortiden til, vil uvægerligt føre til afvikling. Det, vi har behov for, er en ny samfundsmodel, der egner sig til vidensamfundet. Og det, vi har behov for, er politikere, der har fantasi og mod nok til at  udvikle en sådan model og arbejde for den.

Bid tænderne sammen

17/10-2007 kl. 16.39 | Citater | Skriv den første kommentar

Smerte er kun et udtryk for svaghed, der er ved at forlade kroppen.
Mogens Christensen, Frømandskorpset

Ser du mulighederne?

8/9-2007 kl. 14.08 | Citater | Skriv den første kommentar

“Hvis du hele tiden spejder mod horisonten, kan du måske overse de vækstmuligheder, der ligger meget tættere på dig.”

Citat om forandring

7/9-2007 kl. 7.52 | Citater, Forandring | Skriv den første kommentar

“Hvis du vil bygge et skib, så lad være med at indkalde mændene for at samle samle træ, uddelegere arbejdet og give ordrer. Lær dem i stedet at længes efter det store og endeløse hav.”
Saint-Exupery

Forandring – af lyst eller nød?

16/8-2007 kl. 17.20 | Forandring | Skriv den første kommentar

Gennem årene har det slået mig, hvor forskelligt mennesker reagerer på forandring. Stående overfor eller midt i den samme forandring, reagerer den ene med glæde, optimisme og handlekraft, mens den anden gribes af ubehag, frygt og handlingslammelse. Det har pirret min nysgerrighed og medvirket til, at jeg i de sidste godt 20 år har valgt at arbejde såvel professionelt som personligt med forandring. Dette arbejde har givet mig en betydelig indsigt i, hvad forandring er og kræver, hvilke mekanismer der bringes i spil, og hvordan forandring kan håndteres effektivt, uden stress og til glæde for de involverede. Forandring er i sig selv neutral, så vort forhold til forandring afgøres alene af, hvordan vi vælger at tænke og handle.

Jeg har skrevet en artikel om forandringspuklen, som du kan læse her.

Du kan læse om min nye bog, Succes med forandring, her.

Kommission på afveje

16/8-2007 kl. 17.19 | Balance | Skriv den første kommentar

Familie- og Arbejdslivskommissionen fremsatte i maj  31 punkter til at fremme balancen. Læs her.

På baggrund af mine 10 års arbejde med balance er det min vurdering, at kommissionen går galt i byen på en række centrale områder:

  • Balance opnås ikke ved at lette familielivet (det gør kun ondt værre).
  • Balance opnås ikke ved at skrue ned for arbejdet, men ved at skrue op for familien.
  • Vi mangler nye modeller for, hvordan den moderne familie kan indrette sig. Den traditionelle model passer kun til de færreste.
  • Vi mangler at sætte fokus på, hvad den enkelte familie selv kan gøre. Vi lever trods alt i verdens bedste land.

Kommissionen overser fuldstændig, at familien har værdi for det enkelte menneske, for arbejdspladserne og for samfundet. Kommissionens forslag viser med al tydelighed, at vi har behov for en fundamental holdningsændring til familien og familielivet.

Du kan læse mine kommentarer  her (pdf).

Og her er nogle få af de mange muligheder, der er for at få noget positivt ud af det faktum, at alle mennesker har en familie:

  • Vi kan disponere vort liv som en helhed: Få børn, når vi er parate til det – gøre karriere, når vi er modne til det – og købe drømmeboligen, når vi har råd til det.
  • Vi kan stå et kvarter tidligere op, så  vi får en god og rolig morgen – som også lægger grunden for en god dag for alle familiens medlemmer.
  • Vi kan tilrettelægge tilværelsen under hensyntagen til, at børn rent faktisk bliver syge, så det ikke kommer bag på os hver gang. Og vi kan sørge for, at vi lever sundt, så sygdom bliver en sjælden gæst.
  • Vi kan bruge hjemmets opgaver til samvær, team building og værdibaseret ledelse (= opdragelse) fremfor at kalde dem “sure pligter”, “lorteopgaver” etc.
  • Arbejdspladserne kan glæde sig over, at medarbejdere i balance er mere produktive, mindre stresserede, mere idérige, mindre syge og meget andet godt.
  • Arbejdspladserne kan glæde sig over (og også gerne belønne), at kvinder føder børn og dermed sikrer, at der er kunder og medarbejdere i fremtiden.
  • Vi kan prioritere balance som et gode: Som fundament for det gode liv,  som middel til at tiltrække og fastholde medarbejdere  og som del af det moderne velfærdssamfund.
  • Vi kan glæde os over, at Danmark på mange måder er et fantastisk land at bo i.

Jeg hører gerne dine forslag til muligheder.